Valg af fadder til barnedåben: praktiske råd om krav, rolle og ansvar

Valg af fadder til barnedåben: praktiske råd om krav, rolle og ansvar
Valget af faddere bliver let et spørgsmål om at behandle familie og venner lige. Men nærhed alene afgør ikke, hvem der kan stå fadder, eller hvad rollen indebærer. En tidlig afklaring af kirkens krav og familiens forventninger kan forebygge både afvisninger og misforståelser.
Afklar kirkens krav, før invitationen bliver et løfte
Ved barnedåb i folkekirken skal der normalt være mindst to og højst fem faddere. De skal være døbt med den kristne dåb og have nået konfirmationsalderen. Medlemskab af folkekirken er ikke i sig selv et krav.
Familien bør få præsten til at afklare kravene til faddere, før nogen får et endeligt tilsagn. Det gælder især unge kandidater og personer med en anden religiøs baggrund. Tilslutning til et ikke-kristent trossamfund kan være en hindring. Den praktiske koordinering kan samtidig gøres enklere:
- Bed hver kandidat bekræfte deltagelsen på den konkrete dåbsdato; et ja til rollen er ikke nødvendigvis en bekræftelse på, at personen kan den dag.
- Spørg kirkekontoret, hvilke oplysninger om fadderne der skal indsendes; så kan familien indhente dem samlet frem for at kontakte kandidaterne flere gange.
- Bed kirkekontoret om den konkrete frist for navne og oplysninger; så undgår familien at skulle ændre registreringen tæt på dåben.
Forklar den kirkelige rolle uden at gøre den større
En fadder er vidne til dåben og får ved dåben en opgave med at støtte barnets kristne opdragelse. Rollen er derfor mere end en ærestitel. Kandidaten bør kende indholdet, før vedkommende siger ja, også hvis familien primært forbinder dåben med tradition.
Forældrene kan beskrive, hvad de selv lægger i opgaven, og spørge, om kandidaten kan stå inde for den. Der følger ikke et fast program med møder, gaver eller besøg. Sådanne ønsker er familiens egne og bør ikke fremstilles som kirkens krav.
Skil fadderrollen fra ansvaret ved forældrenes død
En almindelig misforståelse er, at en fadder automatisk overtager barnet, hvis forældrene dør. Fadderskab giver ikke forældremyndighed og gør heller ikke personen til juridisk værge. Familien bør derfor ikke vælge faddere ud fra den antagelse.
Ønsker forældrene at pege på en bestemt person til at tage sig af barnet, kan de oprette et børnetestamente. Ønsket indgår i myndighedernes vurdering, men afgørelsen træffes ud fra barnets bedste. En samtale om dette ansvar bør holdes adskilt fra invitationen til at være fadder.
Vælg en holdbar relation frem for en familiekvote
Et valg alene for at undgå skuffelse kan give en fadder, som sjældent får kontakt med barnet. Forældrene kan i stedet, også når de søger inspiration på ditbarns.dk, lægge vægt på, hvem der viser stabil interesse, holder aftaler og respekterer familiens grænser.
Afstand behøver ikke udelukke en god kandidat. En ven i en anden landsdel kan holde kontakt gennem samtaler og besøg. Det afgørende er en realistisk aftale om kontakten, ikke et løfte om altid at være til rådighed eller købe bestemte gaver. Se også mandebutikken.dk.
Aftal opgaven ved døbefonten særskilt
Den, der bærer barnet, kaldes ofte gudmor eller gudfar. Betegnelsen beskriver i praksis opgaven under dåben og er ikke en særskilt juridisk status. Familien bør afklare med præsten, hvem der bærer barnet, og hvem der registreres som faddere.
Hvis en valgt fadder ikke kan møde, bør familien kontakte kirkekontoret frem for selv at antage, at navnet stadig kan registreres. Når fremmøde, navne og den, der bærer barnet, er afklaret samlet, kan de øvrige gæster få en konkret opgave uden at blive lovet en formel fadderrolle.





